"Institut for Klinisk Medicin er meget glade for at lægge hus til Dansk LudomaniKomité. Ludomani er en alvorligt samfundsmæssigt problem, der længe har påkaldt sig stor opmærksomhed i offentligheden. Som bestyrelsesformand ser jeg derfor frem til at understøtte forskningen på området, så den kan bidrage til udviklingen af bedre behandlings- og forebyggelsesmetoder."
Jørgen Frøkiær, bestyrelsesformand, institutleder og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
"De forskningsmæssige og strategiske kompetencer i Dansk LudomaniKomité skal gøre en forskel for ludomaniforskningen i Danmark på den lange bane. Ved at udlodde forskningsmidlerne smart, kan komitéens arbejde især komme en ny generation af forskere til gavn."
Thomas Marcussen, bestyrelsesmedlem og klinikleder for Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital
"Hos Betsson Group mener vi det skal være sjovt at spille. Det skal være underholdning og ikke medføre hverken økonomiske eller mentale problemer. Derfor har vi altid gået højt op i ansvarligt spil og markedsføring. Vi støtter glædeligt op om dette forskningsprojekt for at opnå større indsigt og dybdegående viden på området."
Kresten Hougaard, Managing Director Denmark, Betsson Group
"Spil er underholdning i hverdagen - og det skal det blive ved med at være. Spilnu.dk ønsker ikke, at spillet tager overhånd for nogen. Spilnu.dk iværksætter løbende tiltag for at identificere og intervenere overfor potentielt sårbare spillere. Det er i den forbindelse vigtigt for os, at vores indsatser og anbefalinger altid udarbejdes på et evidensbaseret grundlag, således at vi træffer de bedste valg for vores spillere.
Spilnu.dk's engagement i Dansk LudomaniKomité er netop et udtryk for vores ønske om at støtte op om forskningen omkring ludomani og problematisk spilleadfærd. Således at samfundet, og herunder os som udbyder, får et bedre grundlag for at forebygge, identificere og håndtere potentielt problemspil på. Og at spillere, der har udviklet et usundt forhold til spil, får bedre og hurtigere hjælp."
Allan Auning-Hansen, CEO, CEGO A/S
”Det er helt afgørende for Kindred Group, at der bliver investeret i øget forskning af forebyggelse og behandling af ludomani. Vi ønsker ikke at tjene penge på spillere, der har et usundt forhold til spil. Det er derfor vigtigt, at vi er i stand til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Med vores bidrag til Dansk LudomaniKomité ønsker vi at tage vores del af ansvaret og understøtte udviklingen af bedre og mere effektive forebyggelses- og behandlingsformer af spilleafhængighed.”
Kim Olesen, General Manager, Italy, Denmark and Estonia, Kindred Group
"Danske Spil ønsker at bidrage til at skabe et trygt og sikkert spillemarked i Danmark, og vi er glade for at støtte Dansk LudomaniKomité, hvor ny uafhængig forskning kan spille en nøglerolle i at skabe viden om, hvordan vi bedst forebygger og tager hånd om spillere, der viser tegn på afhængighed. Vi har allerede et stærkt forskningsbaseret samarbejde om blandt andet udviklingen af vores Spilscanner, og vi har også før støttet forskning og indarbejdet resultaterne i vores tiltag for øget ansvarlighed. Og vi ved, at det er afgørende, for vi kan tydeligt se, at vores tiltag virker, da vi er lykkedes med markant at reducere den gruppe af kunder, vi er mest bekymrede for."
Kate Jacquerot, juridisk direktør med ansvar for ansvarligt spil, Danske Spil