Resultat fra ansøgningsrunden 2024
Ingen bevillinger blev givet i ansøgningsrunden 2024
Dansk LudomaniKomité modtog til ansøgningsrunden 2024 fire ansøgninger. Ingen af ansøgningerne modtog bevilling. Udlodninger fra Dansk LudomaniKomité bygger på visionen om at fremme forskning i ludomani og problematisk spiladfærd af højeste kvalitet. Vurderingen af ansøgninger sker i Dansk LudomaniKomités bevillingskomité bestående af anerkendte forskere fra ind- og udland.
Bestyrelsen i Dansk LudomaniKomité vurderer, at forskningsområdet i Danmark har begrænset kapacitet til at assimilere forskningsmidler, og at det er en vigtig fremadrettet opgave at få ændret på dette. Bestyrelsen har dertil iværksat initiativer, der bl.a. indebærer:
- Oplysning om Dansk LudomaniKomité hos danske forskningsinstitutioners forskningsstøtteenheder
- Feedback til afviste ansøgere med projekter med godt potentiale med opfordring om at genansøge med reviderede ansøgninger
- Målrettet information om fremtidige bevillingsopslag til relevante forskere og forskningsinstitutioner i Danmark.
De ubrugte midler fra 2024 vil blive overført til udlodning i 2025.